Kort (geografi) - Sankt Petersborg (Sankt-Peterburg)

Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Byen har været kendt som Petrograd (Петроград, 1914–1924) og Leningrad (Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991.

En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.

Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i en sump i Ingermanland, der havde været under svensk kontrol siden freden i Stolbova i 1617, hvor Rusland afstod området. Det blev genindtaget af Rusland i begyndelsen af Den store nordiske krig (1700–1721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt som Ruslands "vindue til Europa" som led i Peter den Stores plan om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev byen omdøbt 31. august 1914 på ordre af tsar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød også "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1917 og tsardømmets fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. De borgerlige regeringer blev imidlertid udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. (De udgjorde et meget lille mindretal i byen og et endnu mindre på landsplan).

Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.

Oktoberrevolutionen i 1917 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under den blev byen højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").

Da Finland blev angrebet i november 1939, blev det søgt retfærdiggjort af en påstand om, at Sovjetunionen ville styrke forsvaret af Leningrad. Historiske finske bosætninger lå tæt på Leningrads forstæder, fordi Peter den Store havde anlagt sin hovedstad på nyerobret land. Stalin ønskede at deportere hele områdets finske befolkning.

Under 2. verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes dem aldrig at erobre byen. De belejrede den i mere end 900 dage, hvor den kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.

Efter Sovjetunionens opløsning udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning, om byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for, og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen omkring byen bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad oblast. Selve byen er en føderal by.